Hvad tid på året, kan man fange hornfisk i Danmark?

År efter år drager mange tusinde lystfiskere afsted til de Danske kyster og fjorde, for at fange hornfisk. De første hornfisk er allerede at finde i midt april, men det er normalt først i slut april/start maj at de første store stimer af hornfisk er at finde.
Et godt gammelt huskeråd er, at når rapsmarkerne springer ud, og er gule, så er hornfiskene kommet.
Hornfisken er som regel til at fange i store mængder i hele maj måned, når de trækker ind på lavt vand for at gyde. Men de kan stadig fanges i mindre grad i april, juni, juli og august måned.

Før hornfisken trækker ind i Danske farvande om foråret, så opholder den sig om vinteren i det nordøstlige Atlanterhav. Derefter trækker den forbi Danmark for at gyde, og derefter videre til østersøen. Derfor er der stor forskel for hvornår de første hornfisk bliver fanget, da deres ankomst afhænger af vandtemperaturen, før de trækker ind for at gyde.
Hvis det derfor været en lang og kold vinter – så er det normalt at de første hornfisk først bliver fanget sent i april og omvendt.

Hvad tiden på dagen skal Jeg fiske?

Som udgangspunkt, så kan man fange hornfisk hele døgnet rundt, når de har invaderet de Danske farvande for alvor. Dog er der tidspunkter på dagen, som er bedre end andre.
Men hvis man ønsker at øge sine chancer, så er hornfisken allermest aktiv midt på dagen, eller når solen står højest på himmelen. Når vi snakker om fiskeri efter hornfisk, så er der ikke noget som hedder for godt vejr. Derfor er dage hvor der næsten ingen vind er, og solen står højt med få skyer, det bedste vejr til at fange hornfisk i. Fiskeriet efter hornfisk er derfor super ideelt for både børnefamilier, og folk som ønsker at prøve at fiske, da chancen for at få fisk med hjem er stor, uden at man skal gå på kompromis med vejret.
Dage hvor det regner, eller er overskyet, så vil man kunne bemærke at hornfiskene ikke er ligeså aktive, og om natten er de næsten ikke til at fange, da de er trukket ud på dybere vande.

Se om der er kommet hornfisk her…

Se den fulde video ved at klikke her her

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Venligst intast dit navn her