Medefiskeri efter hornfisk

Medefiskeri efter hornfisk er ikke blot afslappende fiskeri, men det har også vist sig at være den måske bedste fiskemetode. Medefiskeri er i daglig tale også det folk kender som fiskeri med flåd eller prop, med naturlig agn.

Desværre ser man ofte at folk enten har en for stor krog eller agn på, eller laver modhug for tidligt. Jeg vil i denne artikel forklare de største fejl folk laver, når de fisker efter hornfisk.

Hvordan medefisker man?

Er man nybegynder, så er medefiskeri efter hornfisk en god start, da det kaster godt, og er super effektivt. I realiteten betyder længden på kastet ikke det store, da hornfisken kan fanges tæt på land.

Efter medetacklet/flådet/proppen er blevet kastet ud, så behøver man ikke gøre andet end at vente på at det går under. Vil man øge chancen for at få bid, så kan man trække det “langsomt” ind, for at affiske mere vand.
Så snart man enten mærker, eller ser ens flåd eller prop gå under, så er det vigtigt at du venter! Hornfisken har med garanti ikke slugt din agn eller krog, men svømmer derimod kun med den i næbbet. Derfor er det super vigtigt at du venter helt op til 30 sekunder med at lave modhug. Selvom det føles som lang tid, når flådet suser gennem vandet, så skal den have tid til at sluge agnen.

Så hvis man husker at lade hornfisken få god tid til at sluge agnen, så vil man miste langt mindre.

Opsætning / Rig

Opsætning til fiskeri med enten bobleflåd, dart flåd, eller bombarda fåd, bindes på, på næsten samme måde. Som start køres det valgte flåd på hovedlinen(fra hjulet), hvorefter der bindes en svirvel på. På svivlen bindes forfangslinen på, hvorefter den lille 3 krog bindes på. (Se billedet)
Forfangslængden bør være mellem 75-150 cm. For at binde den lille 3 krog på, kan det være en hjælp at bruge en tang.

Der bør ikke bruges nogen belastning for at tynge agnen ned, da den helst skal fiskes lige under overfladen.

Fiskestang

Til medefiskeri er en stang på 9-12 fod at foretrække, da den vil kunne give et godt og langt kast. En fiskestang på 9-12 fod svare ca. til en længde på 2,7-3,7 meter.

For at få det optimale kast, skal fiskestangen have en kastevægt, som lægger mellem vægten på hele ens rig. En stang som har en kastevægt på 15-30 gram, er meget passende til dette fiskeri.

Man ser desværre ofte nybegyndere eller børn stå med et billigt fiskesæt og knap  kunne kaste ud. Personligt anbefalder jeg at man tager ud til sin nærmeste fiskebutik, og ser hvad de har. Meget ofte kan de give en god pris på godt begyndersæt, som slår alle fiskesæt fra de forskellige dagligvarebutikker.

Hjul

Når der skal vælges et hjul til medefiskeri efter hornfisk, kræves der ikke meget af det. En god ide er dog at vælge et hjul, som har en passende størrelse til stangen.
En stang på 9-12 fod passer fint sammen med et hjul på 2500-3500.

(En vigtig ting er at løsne bremsen på hjulet, hvis man medefisker. Skulle der komme en stor hornfisk, eller måske en havørred, så betyder det at den ikke ryger i vandet.)

Line

  • Line til hjulet

    Til medefiskeri efter hornfisk, så kan næsten alle typer og størrelser liner bruges, da hornfisken sjældent kommer over 1 kg. Dog kan det anbefales, hvis muligt, at man anskaffer sig fletline til sit fiskehjul, da det sjældent kludder.

  • Line til forfang

    Til forfangsline er det vigtigt at bruge enten noget tykt monofil line, eller fluorocarbon line. En tykkelse på minimum 0.20-0.30 er passende, så hornfiskens skarpe tænder ikke bider/slidder linen over. Det er derfor en god ide at enten skifte, eller tjekke sin forfangsline efter hver fangst.

Flåd

Når der medefiskes, er der mange måder at gøre det på, såvel som der er mange forskellige typer flåd. Du kan sagtens bruge et helt almindeligt bobleflåd, og stadig fange mange hornfisk. Men hvis du vil øge chancen for at fange hornfisk, kan det betale sig at vælge det rette flåd.

  • Bobleflåd

    Bobleflådet er i sig selv et fantastisk all-around flåd, som de fleste har fisket med, eller kender til. Den store fordel er at vægten kan justeres, ved at fylde vand i den.
    Desværre er bobleflådet også den store synder til linekludder, da forfanget ved kast ofte snurre sig om flådet.
    Dog kan bobleflådet fiskes både aktivt og passivt, men da hornfisken nemt mærker modstanden fra flådet, fraråder jeg bobleflåd.

  • Dart flåd

    Dart flådet findes i en del forskellige former, og fælles for dem alle, er at de er suveræne til hornfisk. Deres dart lignede orange top gør at de flyver godt, og nemme at se når de står i vandet. Flådet er fra fabrikken af allerede vægtbalanceret – dvs. at flådet vil stå perfekt i vandet hele tiden. Så hvis du hjuler ind, og mærker noget nappe og derefter stopper med at hjule, så vil flådet rejse sig. Du kan derfor nemt se om flådet bevæger sig, så du ikke skræmmer hornfisken væk.
    De kommer i mange forskellige størrelser, hvor en 20 grams er god i de fleste vejrsituationer. Er det en vindstille dag, så kan man med fordel vælge en 15 grams.

  • Bombardaflåd

    Bombardaflådet er som dart flådet et suverænt kasteflåd, bortset fra at det fiskes bedst ved at man langsomt hjuler ind. Det kommer i mange forskellige størrelser, hvor en 20 grams er et godt all-around flåd. Fordelen ved at fiske med bombarda er, at hornfisken ikke mærker modstanden fra flådet.

Kroge

Når der skal vælges kroge til medefiskeri efter hornfisk, så er det ikke ligemeget hvilke typer, eller størrelser du bruger. Tager vi udgangspunkt i ovenstående metoder, så vil det rigtige valg være at bruge en skarp 3 krog.

Klik på billede, for at se størrelsen i 1:1 (Størrelsen kan være anerledes på en mobil)

Den største fejl man ser når folk fisker generelt, er at der benyttes alt for store kroge. Eftersom at hornfisken bruger sit næb til at fange byttet med, kan det være svært at kroge den deri. Derfor er målet ved medefiskeriet, at lade hornfisken sluge agnen, og lave modhug efter den har slugt krogen. Med den metode vil du kunne nedsætte dine mistede fisk markant.
Når der medefiskes efter hornfisk, er en 3 krog i størrelse 14-16 meget passende, og max størrelse 10. (Du kan på billedet se størrelserne af 3 kroge i størrelsesforhold 1:1, så du kan få et billede af størrelsen)

Grunden til at der bruges en 3 krog, og ikke en enkeltkrog, er pga. at den har et bedre kroghold. Derudover, så vil en “lille 3 krog“, kunne kroge en hornfisk langt bedre, når den sluges.

Valg af agn

  • Sild

    Alle som har fisket hornfisk, har enten prøvet at fiske med sild, eller set/hørt nogen der har gjort det. Sildestykker kan være ret så effektive til hornfisk, og kan til tider være et dødbringene våben.

    Måden man fisker med sild, er ved at skære en sildefilet i små trekanter, eller i aflange stykker. (Se videoen nederst på siden). Derefter sættes 3 krogen fast i den tykkeste ende, så 2 af krogspidserne dækkes helt, og den anden sidder synligt.
    Den tynde ende af silden vil ved indspinning bevæge sig magisk i vandet, og tillokke hornfiskene.

  • Hornfisk

    Har man glemt at tage agn med til medefiskeri, kan man prise sig lykkelig over at hornfisk er kannibaler. Hornfiskestykker kan nemmelig fiskes på nøjagtig samme måde som med sild, og skæres også ud på helt samme måde.

    Om sild er bedre end hornfisk varierer meget, dog sidder hornfiskestykker bedre fast på krogen end sild.

  • Kyllingehjerter

    Fiskeri med kyllingehjerter er der ikke mange som kender til, og det er der en god grund til. Personer der har fisket med kyllingehjerter, ved hvor effektivt det er, og de fleste snakker derfor ikke højt om det. 😉
    Hornfisk er uden at overdrive vilde med dem, og der er ikke mange fisketure uden fangst, – når de fiskes rigtigt. Derudover sidder kyllingehjerter også langt bedre på krogen, så de ryger ikke så nemt af som andre agn.
    Måden man fisker med kyllingehjerter er ved at skære dem over 2-3 gange på langs. Derefter sættes 3 krogen fast i den tykkeste ende, så 2 af krogspidserne dækkes helt, og den anden sidder synligt.
    Er kyllingehjertet sat rigtigt på, vil den ved indspinning dreje rundt om sig selv, og hurtigt tiltrække hornfiskene.

    Kyllingehjerter kan bl.a. købes i Meny, Nemlig.com og mange flere butikker.

Se den fulde video ved at klikke her her

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Venligst intast dit navn her